Vi vil sikre forebyggelse, så ældre kan få et godt liv

Forebyggelse og sundhedsfremme har stor betydning for at leve et langt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Det handler grundlæggende om at forhindre, at raske bliver syge, samt at mennesker med sygdom får det værre.

Der er et stort potentiale både menneskeligt og økonomisk i at holde raske ældre raske. Levevilkårene, den enkelte ældres livsstil samt samfundets velfærdstilbud spiller samlet en rolle.

Undersøgelser viser, at de samlede gennemsnitlige omkostninger per person ved forbrug af sundheds- og plejeydelser stiger med alderen. Det er ligeledes dokumenteret, at 65 procent af de samlede sundhedsudgifter kan tilskrives de 10 procent af de ældre, der har det højeste forbrug af sundhedsydelser.

Forebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg spiller en nøglerolle i forebyggelse og sundhedsfremme over for ældre. Det er gennem de forebyggende hjemmebesøg, at det kan identificeres, hvem der særligt har behov for en forebyggende indsats, ligesom der kan rådgives og oplyses om eksisterende aktivitetsmuligheder i lokalområdet. Grundprincippet i ordningen er et obligatorisk tilbud til bestemte aldersgrupper af ældre samt tilbud til særlige risikogrupper af ældre.

Forebyggende hjemmebesøg forvaltes meget forskelligt i kommunerne. Der er derfor store forskelle på, hvem, hvad og hvordan, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Statistikken viser en kommunal spændvidde fra 1 procent af 75+-årige, der modtager forebyggende hjemmebesøg, til 35 procent.

Der er brug for mere viden om, hvilke tiltag der virker bedst i de forebyggende hjemmebesøg, herunder i forhold til at opspore og identificere ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne.

Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet spiller en central rolle i forebyggelsen af kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser.

Det er vigtigt, at der i alle kommuner er let og god adgang til fysiske aktivitetsmuligheder. For eksempel gennem øget adgang for ældre til eksisterende træningsfaciliteter i kommunerne, som nogle steder står uberørte hen i dagtimerne.

Det er ligeledes vigtigt, at ældre borgere har let adgang til information om aktivitetsmulighederne i kommunen.

Faldforebyggelse
Et vigtigt indsatsområde er faldforebyggelse. En ældre undersøgelse dokumenterer, at der årligt er cirka 40.000 skadestuebesøg som skyldes fald hos 65+årige med mange knoglebrud til følge.

For den enkelte borger kan fald have store konsekvenser i hverdagen – både i form af smerter og indskrænket mobilitet og i form af utryghed og frygt for at falde igen.

Det er derfor vigtigt, at alle kommuner gør en målrettet indsats for at forebygge fald. Indsatsen kan eksempelvis omfatte balancetræning, styrketræning og tilbud om boligændringer, der kan forøge sikkerheden i hjemmet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje om forebyggelse af fald hos ældre, og den bør efterleves i alle kommuner.

Endelig er der brug for meget større synlighed om fald og konsekvenserne af fald. Det forudsætter, at der foretages systematiske registreringer på området - blandt andet på sygehusenes skadestuer. Og at kommunerne får del i den viden.

Et godt ældreliv trods sygdom
I dag lever tre ud af fire ældre med en kronisk sygdom. 20 procent af ældre har tre eller flere kroniske sygdomme. Et godt ældreliv trods sygdom forudsætter derfor en indsats med behandling og rehabilitering.

Mestring af sygdom
Vejledning og hjælp til at mestre sygdom er central for at opnå et godt liv med kronisk sygdom, og sådanne tilbud kan hensigtsmæssigt indbygges i forløbsprogrammer for de store folkesygdomme.

For borgere med kronisk sygdom anbefaler Sundhedsstyrelsen afklarende samtaler i kommunerne for at informere om muligheder og tilbud.

Efter formaliserede genoptrænings- og rehabiliteringskurser er det vigtigt fortsat at træne og være fysisk aktiv – gerne sammen med andre ligestillede eller i frivillige foreningers regi. Det gælder ikke mindst i forhold til meget udbredte kroniske sygdomme som gigt, diabetes, hjertesygdom, KOL og kræft.

Rehabiliterende indsatser
Et godt ældreliv trods sygdom forudsætter en relevant rehabiliterende indsats – ikke mindst blandt de mange ældre med kronisk sygdom.

Rehabiliteringsforløb skal efter loven tilbydes alle borgere, der vurderes at være i målgruppen for hjemmehjælp, og hvor der vurderes at være et potentiale for at forbedre funktionsevnen.

I dag er der stor variation i kommunernes tilbud på området og i den nærmere organisering af indsatserne. Det gælder eksempelvis i forhold til involvering af borgerne i målfastsættelsen, bredden i tilbuddene, målgruppen for tilbuddene og vedligeholdelse af opnåede funktionsforbedringer efter afsluttet rehabiliteringsforløb. Flere forskere peger også på, at rehabiliteringsforløb muligvis bliver tilbudt for sent, fordi det er vanskeligt at genvinde funktionsevnen, når behovet for hjemmehjælp er opstået.

Der er behov for mere viden om, hvilken forskel rehabiliteringsindsatsen gør for borgene i forhold til at forbedre funktionsevnen og øge livskvaliteten.

pensioners-2399569_1920-300x200

Problemer, der kræver
en løsning:

  • Der mangler mere viden om, hvilke tiltag, der virker bedst omkring forebyggende hjemmebesøg.
  • Selvom der årligt er cirka 40.000 skadestuebesøg, som skyldes fald hos 65+årige, har ikke alle kommuner en målrettet forbyggende indsats ift. fald.
  • Der mangler mere viden om, hvilken forskel rehabiliteringsindsatsen gør for borgene i forhold til at forbedre funktionsevnen og øge livskvaliteten.
  • Der mangler overblik over aktivitetstilbud vedr. sundhedsfremme og forebyggelse til ældre i kommunerne.
  • Der er stor ulighed i sundhed. Kronisk sygdom forekommer oftere hos mennesker med lav socioøkonomisk status, og vi ved også, at netop denne gruppe har dårligere effekt af sundhedsvæsnets ydelser. De har brug for en særlig indsats.

Danske Ældreråd anbefaler, at:

  • Der skal gennemføres en evaluering af forebyggende hjemmebesøg. Formålet er, at indsamle viden om den aktuelle kommunale praksis på området samt evaluere, hvilke tiltag der virker bedst i de forebyggende hjemmebesøg. Resultatet skal udbredes til alle kommuner og kan indarbejdes i kommunernes kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg.
  • Der bør arbejdes med faldforebyggelse i alle kommuner med udgangspunkt i de anbefalinger, som fremgår af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje om forebyggelse af fald hos ældre. Indsatsen bør være obligatorisk for svækkede ældre i eget hjem og på plejehjem. Der skal via registrering af fald, skabes øget synlighed om omfang og konsekvenser af fald.
  • Ældre med kronisk sygdom skal hjælpes til bedre at mestre deres sygdom.
  • Der skal gennemføres en national undersøgelse af kommunernes praksis og resultater i den rehabiliterende indsats. Fokus skal være på, hvilken effekt rehabiliteringsforløb har i forhold til at forbedre borgernes funktionsniveau og livskvalitet. På baggrund af analysen skal der udarbejdes nationale anbefalinger, som kan indarbejdes i de kommunale kvalitetsstandarder for rehabiliteringsforløb.
  • Det er vigtigt, at kommunerne afdækker aktivitetstilbud vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse til ældre i lokalområderne og sikrer god information til ældre om mulighederne.

ANDRE MÆRKESAGER

Scroll til toppen