Repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference på Nyborg Strand er aflyst

Danske Ældreråd har på grund af den seneste udvikling med coronavirus besluttet at aflyse repræsentantskabsmødet og den ældrepolitiske konference den 27.-28. april 2020 på Nyborg Strand.

Myndighederne fraråder nu arrangementer med flere end 100 deltagere og oplyser, at der fra næste uge vil blive udstedt et forbud mod arrangementer af den størrelse.

På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde og konference samles flere end 500 deltagere fra landets ældreråd, interesseorganisationer og politikere.

Det er med stor ærgrelse, at vi er nødt til at aflyse, men vi følger naturligvis anvisningerne fra sundhedsmyndighederne og vil gøre, hvad vi kan for at begrænse spredningen af virus og beskytte ældre mod smitte.

Aflysningen rejser mange spørgsmål, som Danske Ældreråd arbejder på højtryk for at finde svar på. Der er blandt andet en række formelle procedurer omkring repræsentantskabsmødet, som skal gennemføres.

Opdatering på afvikling af repræsentantskabsmøde 2020
Danske Ældreråds har på bestyrelsesmødet den 27. april haft mulighed for at drøfte, hvordan repræsentantskabsmødet alligevel kan blive afholdt i indeværende år.

Konklusionen er, at det er mest optimalt at afvikle repræsentantskabsmødet i forbindelse med Danske Ældreråds konference i Vingstedscentret den 24. november 2020. Læs mere om bestyrelsens beslutning her

 

 

Se her antal stemmeberettigede repræsentanter 2020
(oversigten er opdateret den 28. februar 2020 på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik)

 

Scroll til toppen