Om YoYogi

big_logo

Hvem er jeg?

Jeg hedder Ida, er 39 år og har en baggrund som sygeplejerske. Jeg er mor til tre skønne børn og gift med en dejlig mand. Jeg elsker at bevæge mig og opleve glæden, der følger med, når kroppen er stærk og i fysisk god form.

Da yogaen for alvor blev en del af min hverdag, opdagede jeg, at med den kom en forøget ro og dermed mindre tankemylder. Det gav mig en følelse af at finde ind til en dyb indre ro, som jeg ikke havde oplevet tidligere.

I dag er mindfulness, meditation og taknemmelighed et fast element i min hverdag, som jeg praktiserer dagligt. Det hjælper mig med at se mere positivt på mig selv, verden og de mennesker jeg omgås med. Jeg føler mig forbundet med mig selv, mere groundet og i stand til at håndtere livets udfordringer, også når jeg føler mig presset.

I min business går jeg med hjertet forrest, og min største og dybeste intention er, at jeg med afsæt i egne personlige erfaringer kan guide dig til at finde din indre ro og lade dit indre lys skinne, så du kan stå stærkere og mere groundet i dit liv.

Yoga er en investering i dig selv, og jeg vil glæde mig til at tage imod dig og følge dig på vej.

yoga_illustration_2_400

Hvad er yoga?

Det de fleste forbinder med ordet yoga, er yogaøvelserne, men yoga er meget mere end det. Yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. En lære til selvindsigt og øget bevidsthed.

Yoga er en lære i at leve livet her og nu. Være til stede. Det er et redskab til at skabe ro og balance både fysisk, mentalt og sjæleligt.

Yoga betyder at ”forene” som stammer fra det gamle indiske sprog sanskrit. Gennem yogaen søger vi forening mellem krop og sind, så vi kan opnå balance og harmoni i vores liv. Vi arbejder således ikke kun med den fysiske del af yoga men også med sindet, følelserne og kroppens energier igennem åndedrætsøvelser og meditation.

Yoga is not a work out- it’s a work in.

yoga_illustration_1_white_400

Hvorfor er yoga så godt:

Yoga er blevet mere og mere populært og det er der en god grund til. I vores hverdag er vi altid i gang med noget eller på vej videre til noget andet. I den proces kan vi komme til at miste kontakten til os selv og overhøre kroppens signaler. Yogaen formidler nogle redskaber og skaber et rum som gør os i stand til at mærke os selv fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.

Der er mange fordele ved at dyrke yoga og jeg har fundet de vigtigste grunde til, hvorfor jeg mener, at yoga også er for dig.

  1. Yoga styrker dine muskler, dit kredsløb og dit nervesystem
  2. Yoga øger din fleksibilitet og smidighed.
  3. Yoga hæver dit energiniveau og gør dig gladere.
  4. Yoga øger din koncentration, dit fokus og får dig til at tænke klarere.
  5. Yoga reducerer stress og beroliger både krop og sind
  6. Yoga styrker dit selvværd og din selvaccept
  7. Yoga hjælper dig med at finde indre ro.

Yoga er ikke en konkurrence og det handler ikke om at præstere men om at lytte til og være i kontakt med din krop. Du øver dig i at blive på din egen måtte og ikke at sammenligne dig med andre omkring dig.

Det handler heller ikke om at se godt ud, men derimod om, at det føles godt indeni. Igennem yogaen vil du opdage, at det med tiden bliver nemmere at finde ro og balance i din hverdag ligesom du vil erfare, at du over tid får lettere ved at være til stede her og nu. Du vil også opdage, at du får et større overskud, bliver mere smidig og din krop vil blive stærkere.

Når du går hjem herfra, vil du opleve en større følelse af velvære, ro og balance.

yoga_illustration_4_400

Kontakt YoYogi

Scroll til toppen